mandag den 23. november 2009

Jeg er smuk, og det er du også

Her multitaskes det for vildt. Jeg har tre faneblade åbne på internettet (åbner nok snart et til for at se lidt mere Rachel Zoe. Hun er ikke det 8. vidunder, men alligevel ret vanedannende): læser blogopdateringer, leder efter julegaveønsker og har endelig (!) taget mig sammen til litteratursøgning til en opgave. Samtidig har jeg to dokumenter, hvor det hele bliver noteret. Jeg har udskudt det, fordi jeg var bange for, at jeg ikke kunne finde ud af det, men se nu bare... i gang er jeg, og jeg har det faktisk godt med det! Tændte fyrfadslys, kaffe, nattøj og regnen mod ruderne. Det er ikke dårligt at leve.
Billede: thestyleandbeautydoctor.com. Rachel Zoe og sindssygt meget lækkert tøj. I øvrigt endnu en grund til at elske H&M: man kan købe en gigantisk bunke tøj og prøve det på derhjemme i en måned, og alligevel bytte det, hvis man ikke har råd. Så man kan faktisk næsten få følelsen af at have sit eget styling studie derhjemme... Og jeg er helt klart typen, der falder pladask for f.eks. en fin kjole, går frem og tilbage foran spejlet med den nogle gange, og siden indser, at jeg ikke vil få den brugt - men så har man da haft sit fashion moment :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar