lørdag den 16. maj 2009

Venner

Det føles, som om de få rigtig gode venner, jeg har, driver væk og næsten ikke er der. Men måske er det mig, der gør det? Min bedste veninde flytter til København i denne weekend, og jeg har ikke set hende i flere måneder. Heller ikke i denne uge, hvor det var "sidste chance", mens hun stadig boede i nærheden. Min anden veninde har så mange venner, at man altid kommer til at føle sig lidt tilovers. De har altid noget vigtigere at tage sig til. En gang imellem kunne jeg godt ønske mig, at der var nogen, som ville skrive til mig, før jeg skrev til dem. At der var nogen, der virkelig gerne ville holde kontakten ved lige på mere end halvårlig basis. At jeg var den, de allerhelst ville være sammen med. Men det tror jeg faktisk ikke, jeg er.


(Bare rolig, jeg står ikke på Ringgadebroen. Jeg undrer mig bare.)

3 kommentarer:

  1. Det er en irriterende følelse. Jeg havde det meget sådan for et års tid siden, og prøvede febrilsk at holde fast i mine gamle veninder. men efter lidt for mange skuffelser, fik jeg øjnene op for at finde nogle nye veninder, og jeg har været så heldig at finde tre rigtig søde piger, som jeg nu vil betegne som mine "bedste" veninder. De gamle er der stadig, men da jeg også har andre, er det ikke så vigtigt hvis de ikke ringer tilbage eller virker uinteresserede i en periode.

    Så... Måske sku du se dig om efter nye veninder, at lære at kende. Måske nogen, du har mere tilfælles med.

    SvarSlet
  2. Sådan har jeg det også! Så jeg forstår dig fuldt ud.
    ..Og selvom det måske lyder lidt grovt - er jeg glad for, at jeg ikke er den eneste som har det sådan.
    Måske man skal gøre som Signe - men desværre er min oplevelse at piger med "bedste-veninde-potentiale" ikke hænger på træerne, ligesom drenge med "kæreste-potentiale" heller ikke gør.

    SvarSlet
  3. Signe og Anonym: Tak for jeres kommentarer, og undskyld mange gange, at jeg ikke har svaret før nu! Det er altid dejligt at få feedback på de mere personlige indlæg, og jeg tror faktisk, at I begge to har ret. Jeg vil selvfølgelig ikke droppe mine to bedste veninder, for jeg har det stadig rigtig godt sammen med dem - selvom der går lang tid imellem. Men måske ville det ikke skade også at finde nye bekendtskaber. Det gode ved gode veninder (i forhold til kærester) er jo, at man ikke er utro, selvom man har flere :)

    SvarSlet