Efter min mening er Elin Kling meget bevidst om stort set alt, hvad hun foretager sig. Når hun virker sød og klodset og lidt naiv i sin blog og i de optagede programmer, hun har været med i, så er jeg ikke i tvivl om, at det er en del af hendes personlighed. Men jeg er heller ikke et gran i tvivl om, at hun spiller sine kort rigtig, rigtig godt! Hun er smilende og fjollet, når det gavner hende mht. læserne, og modsat cool og poserende, med håret sindrigt/tilfældigt skubbet ned foran ansigtet og sammenknebne øjne, når modeverdenen ser på. Som nu forleden, da der var Elle-galla i Sverige. Eller til modeuge i New York. Da hed det sig, at hendes fødder gjorde alt for ondt efter en lang dag i stiletter, så hun var nødt til at tage slidte Converse på til modeshow. Hvad ville de andre dog ikke tænke. Og sjovt nok elskede streetstyle-fotograferne det. Kald mig bare konspirationsteoretiker, men det vidste hun godt på forhånd. Hun ville gerne have det look, som hun endte med at have, men følte alligevel et behov for lige at dække sig ind. Man er jo trods alt bare en pige fra landet.
Og med den kollektion, som hun nu har designet for H&M, mener jeg, det samme gør sig gældende. Altså bevidstheden om, hvad hun foretager sig. Her har Elin Kling VIRKELIG spillet sine kort rigtigt. Risikoen for at blive for mainstream er til at tage og føle på, når en kendt stilfuld person skal lave mode til masserne. Så skal personens ekstraordinære stil passes til, så det bliver mere anvendeligt, og der skal være noget for alle. Men nej, ikke når Elin Kling står bag. Her bliver der tale om bukser, med benene slæbende en god skolelinealslængde hen ad gulvet - og det er altså på hende selv, med modelben og høje hæle. Som hun selv siger, kan hun godt lide, at de bliver lidt beskidte. Ligeså en aftenkjole, som slæber hen ad gulvet og med slids op til hoften. Og et smalt jakkesæt i et skinnende, hvidt materiale, som vil få alt over en størrelse 34 til at se helt forkert ud.
Og det er dét, jeg synes, er så genialt. Elin Kling får manifesteret sig som en designer, der bruger sin fantastiske stilsans til at skabe noget ekstraordinært, noget eksklusivt. Hun giver folk det, de faktisk vil have (uagtet at det ikke klæder dem): nemlig hendes stil - i stedet for det, folk selv tror, de vil have: mere af det, de allerede kan købe alle andre steder. Og hun ved godt, at folk alligevel kommer til at ligge i kø for at anskaffe sig tøjet. Selvom hun (her er jeg frisk på et væddemål!) helt sikkert kommer til at blogge flere dage i forvejen om, hvor nervøs hun er, og hvordan hun drømmer, at hun går ind i en butik, og så hænger alt tøjet urørt tilbage, mens folk stormer forbi. Ligesom hun efterfølgende vil skrive, hvor overrasket hun er, over at det hele blev udsolgt så hurtigt og slog alle rekorder, og at hun jo bare er en lille pige fra landet - at det er meget mere succes, end hun nogensinde havde regnet med at få - og tak til alle læserne. Misforstå mig ikke. Hun er jo en lille pige fra landet, og hun er da ganske givet nervøs, når hun stiller sit arbejde til skue for verden, ligesom alle vi andre er det. Men hun har selv skabt sin succes, og hun ved, hvad hun gør. Det er dét, der i mine øjne gør hende til den største lige nu.
Billede: Elin Kling
