The silver lining

Jeg fik prøvet Lanvin for H&M-t-shirten. Da jeg så den hænge dér, eneste eksemplar tilbage i xs, blev jeg noget så glad. Printet var virkelig fint. Det samme var de mange pailletter og andre påhæftede dele (om end noget overraskende - det synes jeg ikke, fremgik af billederne på nettet...). Men da jeg fik den på, blev jeg virkelig skuffet. Selve t-shirten var i helt almindelig 100 % bomuld, og virkelig grim i pasformen. Så den kom ikke med hjem. Til gengæld besøgte jeg senere på dagen Gina Tricots hjemmeside. Og se nu bare, hvad jeg fandt der:

Til bare 79 kr! Jeg glæder mig til at trykke "køb" og byde den velkommen hjemme hos mig. Lige nu, tror jeg faktisk.

Endelig?

Jeg har været betaget af denne fine Lanvin-top i flere år efterhånden. Så min glæde var selvfølgelig stor, da jeg så ovenstående t-shirt fra Lanvin X H&M-kollektionen. T-shirten er lidt mere spraglet end min stil, og også mere end den oprindelige top, så jeg vil helst prøve den på, før jeg køber. Jeg krydser fingre for, at der stadig er én tilbage i lille størrelse, når jeg kommer forbi H&M i morgen eftermiddag! (Ellers må jeg vel ty til at smug-kigge på nettet til undervisningen i morgen tidlig...)

Billede: H&M

Ro

Der er på en eller anden måde ved at falde ro over det hele. En eksamensopgave er afleveret, og ihærdige forsøg på at lave overskuelige læseplaner hjælper faktisk lidt på overblikket. Det hele skal nok gå, også eksamenerne i december. Som ovenstående helt uventet beviste for mig, så er der trods alt altid lidt sammenhæng derinde i det lille forvirrede hovede. Det er de to sidste billeder, jeg gemte som inspiration. Jeg vil lade dem tale for sig selv.

Billeder: tv: hentet på Chiccommeuneparisienne - th: Garance Doré

Julen kommer tidligt i år

Jeg har travlt. Og er ramt af sygdom (og måske en lille smule vinter-tristesse, selvom jeg troede, jeg var sluppet af med det i år, og ikke vil indrømme det). I går kunne jeg ikke falde i søvn, fordi jeg ligesom bare kunne mærke stressen. Og det er ikke engang lige nu, det er mere tanken om, at jeg skal til eksamen og arbejde rigtig meget i december og måske ikke får tid til at nyde min yndlingstid på året. I hvert fald ikke så meget som jeg helst ville. 

Jeg har så ondt af mig selv. Så jeg pønser lidt på at bestille noget fra Asos, som har fri fragt til Danmark indtil midnat. For eksempel noget med pailletter. Eller noget der varmer. Eller måske denne søde halskæde, som i bedste "H. C. Andersen møder Nøddeknækkeren"-stil kunne være min tro væbner i december. 

Billede: Asos.com

3 grunde til, at du (sandsynligvis) aldrig ser mig i høje sko

1. Høje hæle passer så uendeligt dårligt ind i min hverdag. Al den cyklen op og ned ad bakker (hvilket er en uundgåelighed i Århus - ligesom brostenene!) er bare lidt for megen fysisk udfoldelse til, at jeg gider at være begrænset af tøj eller sko
2. Min højde. Jeg er ret lille. Eller, sådan normalt lille vel; 165 cm. Og jeg ønsker på ingen måde at være højere. Det er en del af mig at være lille. Og jeg føler mig helt forkert til mode, når jeg pludselig skal se ned på folk, når jeg snakker til dem. Til gengæld føler jeg mig fin og feminin og sød, når jeg er min egen højde.
3. Min personlighed. De er bare ikke forenelige med mit ønske om at være mobil, i stand til at bevæge mig frit omkring stort set alle vegne. Og det er ikke engang selve realiseringen af det, der er det afgørende - men det er det, jeg ønsker at udstråle. I høje hæle udstråler man på et eller andet plan, at man mest er til pynt. Det er også derfor, du (helt sikkert) aldrig vil se mig med lange negle.