mandag den 25. maj 2009

Øh... jeg synes, du er sød.

En hel weekend uden blogs! Jeg har ikke savnet det den mindste smule. Tværtimod, jeg har nydt livet og kærligheden i Mindeparken og Tivoli Friheden. Og da jeg så endelig fik pløjet mig igennem de mange ulæste indlæg, blev jeg mindet om noget rigtig godt: Julia Restoin-Roitfeld. Jeg fandt denne artikel og fik det pludselig helt vildt godt med mig selv. Spørg mig ikke hvorfor, for jeg synes faktisk ikke, det giver særlig meget mening. But it's fashion, darling. Måske derfor.
Billeder: Vogue UK, June 2009

lørdag den 23. maj 2009

Intet nyt...

... bare næsten de samme billeder, som hele resten af blogosfæren har postet det sidste døgns tid. Jeg har virkelig lyst til at købe den hvide kjole fra Divided Exclusive. Jeg har bare ingen idé om, hvorvidt jeg vil få den brugt. Altså, den er jo faktisk hvid og ret spacey. Og hvis man bestiller over nettet kommer den vist først sidst i juni, er jeg så allerede blevet træt af den? Derudover er jeg ret vild med tasken med lynlåse, men den bliver det nok ikke til i denne omgang. Til gengæld kunne jeg godt tænke mig de sorte lakballerinaer (H&M) og den store ring (Asos).
Billeder: H&M og Asos

onsdag den 20. maj 2009

Striber, 3. del

Disse er klart mine favorit-striber lige nu. Fantastiske Audrey Tautou som Coco Chanel. Fantastisk klædelig udskæring og fantastisk nuance på den blå farve.
Billede: fra filmen "Coco Avant Chanel"
.

tirsdag den 19. maj 2009

Striber, 2. del

Francoise Hardy som autentisk boheme-babe. Billede: husker ikke...

Striber, 1. del

Ashley Olsen i V Man. Billede: Olsen-Files.com

søndag den 17. maj 2009

SPOT on!

Nu starter festival-sæsonen. Jeg overvejede længe at tage på Roskilde, men nej, det bliver ikke i år. I stedet skal jeg min veninde og nogle andre rigtig søde piger til Skanderborg, hvilket jeg glæder mig virkelig meget til. Jeg har nok egentlig aldrig rigtig været festival-typen. For et par år siden overvejede jeg også at tage til Roskilde, og da grinede en gammel veninde lidt af mig med ordene: "Jamen Anne, du tørrer jo altid toiletbrættet af, inden du sætter dig...". Rigtigt, det gør jeg, selv derhjemme. Men i år udfordrer jeg mig selv mindst én gang hver måned, og ved I hvad? Det er faktisk ret sjovt. Jeg kan nævne, at jeg indtil videre for eksempel har drukket Gajol-shots og taget en næsten fremmed fyr med hjem efter en fest. Jeg er ikke decideret uvant med nogen af delene, jeg er bare altid behersket fuld og sammen med en person et par gange, før han kommer med hjem - jeg bor jo ligesom stadig hjemme (hvilket jeg forhåbentlig også snart får udfordret mig selv til at råde bod på). Resultat: et par virkelig sjove byture og et stks kæreste! I think you get the point.
Efterhånden begynder mentaliteten at smitte af, så jeg ikke tænker så længe over tingene, og da min veninde ringede og spurgte, om hun skulle bestille Skanderborg-billet til mig, tog det mig kun omkring 10 sekunder at svare ja. Men først skal sæsonen jo lige skydes i gang, og her i Århus starter vi med SPOT Festival, som finder sted rundt omkring på byens spillesteder i næste weekend. Det vrimler med fantastiske upcoming og mere etablerede navne, og jeg kan kun anbefale alle at tage afsted! Som opvarmning sidder jeg denne søndag og kigger programmet igennem på festivalens hjemmeside. Her kan man høre eksempler på de fleste af de optrædende bands. Lige nu kører Choir Of Young Believers på repeat. Og imens bladrer jeg igennem mit omfattende computer-kartotek over cool festival-piger, for at få inspiration til resten af sommeren. Alexa Chung er stadig og altid en sikker fuldtræffer, men tjek også lige pigerne fra den amerikanske festival Coachella. Og Julia Restoin-Roitfeld. Og Drew.Billeder: WhoWhatWear og de andre; ved ikke.

lørdag den 16. maj 2009

Liste

Wow, for et anfald af sortsind. Er der nogen, der kan fortælle mig, hvor det kom fra?
Andre, mere (eller mindre) beskedne ting, jeg godt kunne ønske mig:

- En ordentlig spand modemagasiner på dansk, engelsk, tysk eller italiensk. Gerne alle de ovenstående.
- Solskin.
- Nye sko, gerne disse eller disse. Nåh ja, og faktisk også hele min øvrige ønskeliste fra Topshop, inklusiv den fantastiske (og udsolgte) kjole her foroven.
- Rørt feta med hvidløg og krydderier.
- Nude blazer fra H&M Trend.
- Fred i verden. Please.
- Mulberry Bayswater. Dobbelt please.

Billede: Topshop.com.

Venner

Det føles, som om de få rigtig gode venner, jeg har, driver væk og næsten ikke er der. Men måske er det mig, der gør det? Min bedste veninde flytter til København i denne weekend, og jeg har ikke set hende i flere måneder. Heller ikke i denne uge, hvor det var "sidste chance", mens hun stadig boede i nærheden. Min anden veninde har så mange venner, at man altid kommer til at føle sig lidt tilovers. De har altid noget vigtigere at tage sig til. En gang imellem kunne jeg godt ønske mig, at der var nogen, som ville skrive til mig, før jeg skrev til dem. At der var nogen, der virkelig gerne ville holde kontakten ved lige på mere end halvårlig basis. At jeg var den, de allerhelst ville være sammen med. Men det tror jeg faktisk ikke, jeg er.


(Bare rolig, jeg står ikke på Ringgadebroen. Jeg undrer mig bare.)

fredag den 15. maj 2009

Ikke alt, der glimter, er guld!

Jeg er for tiden næsten besat af tanken om at finde en pailletjakke, og har allerede set flere gode bud, blandt andet fra Zara. Men så så jeg dette fund på Elin Klings blog, og er nu ret overbevist om, at jeg godt kan vente til efteråret, hvor denne jakke formentlig lander i H&M. En sort pailletjakke vil jo bare være så fint til... alt.
Update. Jakken kommer tilsyneladende fra Trend-linjen.

mandag den 11. maj 2009

10

Wow, et rundt antal faste læsere!
Som I kan se, skal der ikke særlig meget til, før mit humør igen stiger. Og nogle gange er ærlig bare den nye sort, som Uffe Buchard vist nok siger. Gårsdagens tristesse skyldtes en blanding af mange ting - blandt andet at jeg let bliver tænk- og følsom når jeg udsættes for ekstrem lykke, for eksempel til konfirmationer, og når gaderne fyldes af glade studenter - kombineret med det faktum, at en ny kæreste nogle gange ikke er lige så nem at snakke med sådan nogle ting om, som en gammel måske ville være. Selvom man gerne vil. Der er bare så meget historie som skal forklares først. Men hvis man alligevel gør forsøget, kan det vise sig, at han virkelig gerne vil høre historien. Og så kan man pludselig gå hen at føle sig helt lykkelig...
Nogle, som har fulgt mig før, vil måske huske, at jeg tidligere har været meget inspireret af denne unge dame, både hvad angår mode og "alt det andet". Og pt. er mit girl-crush blomstret op igen, for jeg synes, hun ser bedre ud end nogensinde!Billeder: Olsen-files.com

søndag den 10. maj 2009

Melankoli

Jeg er melankolsk i dag, i en sådan grad at det næsten gør ondt indeni. Så jeg læser Ved Vejen og spiller Mozart, Beethoven og Chopin. Og tænker over tiden og livet. Stærke sager, livet. Så spiller jeg klaver, til jeg græder, og nyder det. Og så gør det endnu mere ondt.
Min erfaring siger mig, at det bedste at gøre, når jeg har det sådan, er at se The Hills eller The City og læse gamle sommernumre af Costume, fordi det minder mig om sommerferier og solskin. Det giver mig en følelse af at være lykkelig og have tid nok. Og at der er andre mennesker derude, som har det godt. Men jeg ved ikke, om jeg har lyst.
Billede: flickr

fredag den 8. maj 2009

"Køb mig, en eller anden!?"

Altså, altså. Der er tidspunkter, hvor man næsten forbander sit høje stofskifte. Som da jeg faldt over denne smukke kjole, som oven i købet er sat ned til £29.99- og kun er tilbage i størrelse L. Den er så fin, at jeg alligevel syntes, jeg ville give tippet videre. Køb den her på Urban Outfitters' hjemmeside.

torsdag den 7. maj 2009

Øv - og jubiiiii!

Jeg skal til konfirmation på lørdag, og købte allerede i februar en virkelig flot, virkelig blå, figursyet kjole til lejligheden. I H&M, sälvklart. Allerede dengang kunne jeg se, at det var en kjole af den slags, hvor man lige skal sørge for at holde kroppen på en bestemt måde, for at den sidder ordentligt. Jeg syntes ikke, at det så ud til at blive det store problem, og så åndede jeg lettet op i et par måneder. Men da jeg prøvede den i dag, sad den bare helt forkert. Forfra ser den stadig fantastisk ud. Men fra siden er den helt gal. Kun når jeg holder armene sådan lige under brysthøjde (som i "jeg står lige med et glas et-eller-andet"), er den god. Og det orker jeg altså ikke at gøre en hel konfirmationsfest igennem. Så ender jeg desuden også med at blive alt for fuld... Så jeg panikkede. I et par timer. Og så kom jeg i tanker om min kjole fra Diane von Furstenberg, som jeg stadig ikke har indviet. Med sorte strømpebukser, mørkebrune lak-sandaler med plateau og høje hæle, og de rette smykker bliver den ikke alt for damet og helt rigtig til en konfirmation. Jeg er så glad! Hvis så bare mit kamera også virkede, så jeg kunne forevige outfittet... Jeg må vel se, om jeg kan få nogen andre til at tage et billede. Det er jo ikke just kameraer, det skorter på til en konfirmation. Thank God.

Hun er altså stadig fin...

... hende dér Carolina.
Billede: Fashionsquad

tirsdag den 5. maj 2009

Det er det eneste, jeg beder om!

Jeg trænger til en ny taske (lad os nu ikke hænge os i ordet "trænger"). Og jeg vil virkelig, virkelig, virkelig gerne have en Mulberry Bayswater. Bare helt almindelig og oak-farvet. Den er så perfekt og klassisk og britisk. Please...
Billede: Mulberry.com

Apropos

Nu, vi snakker om modemafia, så forbigik det vel ingens opmærksomhed, at den svenske blog-elite hang ud med de seje piger fra Anywho i weekenden? Fra venstre mod højre:chik, chik, chik, chik, chik.
Billede: Anywho.dk

søndag den 3. maj 2009

Modemafia

Jeg elsker t-shirts med print, og jeg elsker mode med humor. Og så elsker jeg Chanel. Så jeg er selvfølgelig helt forgabt i denne her. Übersej t-shirt med motiv af kunstneren Danny Roberts. Den kan købes gennem hans blog her.

fredag den 1. maj 2009

Blonder

Jeg misunder dem, der har evnen til at finde de små (eller store) genbrugsskatte. Og jeg tvivler samtidig på, at jeg nogensinde ville kunne få en hvid blondejakke med skulderpuder til at se lige så cool ud, som Carolina kan. Men hun kan, og jeg har tænkt mig at lade mig inspirere til at få brugt min blondebolero lidt mere. Eventuelt sammen med noget lys denim og en masse sort.