lørdag den 9. oktober 2010

The gap

Husker I Danielle fra Americas Next Top Model, sæson 6, med det karakteristiske mellemrum mellem fortænderne? Tyra og dommerne bad hende om at få mellemrummet helt fjernet, og det var kun på grund af Danielles egen protest, at hun fik lov til at nøjes med at få det formindsket (til næsten ingenting). En del af dialogen foregik på følgende måde:

Tyra: "Do you really think you can have a Covergirl contract with a gap in your mouth?"
Danielle: "Yes, why not?"
Tyra: "This is all people see," (holder lillefingeren op mellem fortænderne), "easy-breezy-beautiful-Covergirl. It's NOT markatable".

Jeg ved godt, at alt har en tid. Men altså. For en kvinde, der gerne vil fremstå som forkæmper for diversitet, plus size og etnisk mangfoldighed, og som fortaler for en intelligent og tolerant modeverden, er det virkelig ikke særligt dybsindigt.
Her er vi så, fire år senere. Og i et godt stykke tid har vi - om vi vil det eller ej - måtte lægge øjne og ører til lovprisningen af modeller med kæmpestore mellemrum mellem fortænderne! Lara Stone (billedet ovenfor) og Ashley Smith er nogle af de mest omdiskuterede og hyldede modeller netop nu. Og Danielle? Ja, hun vandt jo faktisk sin Covergirl-kontrakt. Gad vide, hvad hun tænker i dag.
Billeder: Hhv. Covergirl og "ved ikke"

3 kommentarer:

  1. Fedt indlæg!
    - Jeg synes at det er rigtig charmerene med mellemrum mellem tænderne.

    Du er velkommen til at tage et smut forbi min blog: www.fashionfromheadtotoe.blogspot.com

    SvarSlet