The gap

Husker I Danielle fra Americas Next Top Model, sæson 6, med det karakteristiske mellemrum mellem fortænderne? Tyra og dommerne bad hende om at få mellemrummet helt fjernet, og det var kun på grund af Danielles egen protest, at hun fik lov til at nøjes med at få det formindsket (til næsten ingenting). En del af dialogen foregik på følgende måde:

Tyra: "Do you really think you can have a Covergirl contract with a gap in your mouth?"
Danielle: "Yes, why not?"
Tyra: "This is all people see," (holder lillefingeren op mellem fortænderne), "easy-breezy-beautiful-Covergirl. It's NOT markatable".

Jeg ved godt, at alt har en tid. Men altså. For en kvinde, der gerne vil fremstå som forkæmper for diversitet, plus size og etnisk mangfoldighed, og som fortaler for en intelligent og tolerant modeverden, er det virkelig ikke særligt dybsindigt.
Her er vi så, fire år senere. Og i et godt stykke tid har vi - om vi vil det eller ej - måtte lægge øjne og ører til lovprisningen af modeller med kæmpestore mellemrum mellem fortænderne! Lara Stone (billedet ovenfor) og Ashley Smith er nogle af de mest omdiskuterede og hyldede modeller netop nu. Og Danielle? Ja, hun vandt jo faktisk sin Covergirl-kontrakt. Gad vide, hvad hun tænker i dag.

Billeder: Hhv. Covergirl og "ved ikke"

Rachel

WAUW!

Billede: Stockholm Streetstyle

Tasken

Alle snakker om, at "it-tasken" nu skal byttes ud med en plasticpose.... Jamen det skal den, Jil Sander siger det selv. Og jojo, det ser da meget fedt ud med sådan en skrig-orange ting. Det minder mig faktisk en del om en gennemsigtig gul pung jeg havde (og følte mig meget moderigtig med) for omkring 10 år siden.
Selv har jeg dog bemærket en endnu federe tendens, til kvinden, der virkelig mener det: et laptop case - og intet andet. Det udstråler virkelig noget seriøsitet. Som om du er typen, der til hver en tid er klar til at stoppe op og lige ordne noget vigtigt arbejde. Skrive en vel-researchet artikel eller en analyse af et eller andet vigtigt (og indviklet). For når man går rundt med sit laptop case som eneste taske, er det selvfølgelig fordi, man er typen, som langt fra er fjantet nok til at smide flere måneders husleje efter en moderigtig taske. Ej heller bruger man sin tid eller computer på noget så ligegyldigt som at blogge. Eller, sådan ser det i hvert fald ud...
Billede: The Sartorialist

Den nøgne sandhed

Jeg kunne bare ikke lade være...

Jeg har lige udfyldt et spørgeskema til en eller andens bacheloropgave gennem Acies blog - hvornår holder jeg op med at gå derind?? - og skulle svare på, hvad jeg ville vælge, hvis jeg kun måtte vælge enten modeblogs eller modemagasiner.

Det var faktisk det spørgsmål, der tog mig kortest tid at besvare. Iberegnet dem om køn og alder.

Billede: Natasha Poly i Numéro Tokyo, april 2010, fra Zimbio.com

"We also saw a new woman make an appearance, fresher, softer than previous seasons, you remember, the one that dressed all in black, perched in killer heels and covered in studs… The woman today has pink cheeks, wears camel, khakis, and a messenger bag because it’s more comfortable.

I don’t know about you, but this definitely made me so wonderfully hopeful about the future. Do you feel the same way I do? What were your favorite collections?"

-Garance Doré

Jo, jeg er da håbefuld, på min egen fatalistiske måde. Jeg er da glad for, at verden kan se, at den feminine, stærke og ikke mindst camel-klædte kvinde er det bedre - og mere kvindelige - alternativ. Men helt ærligt, det kan verden jo ikke. Om få år er vi tilbage til nitter og power-skuldre, platinblond hår til sort, sort og sort. Og så kommer angsten, fordi

1) mens hele verden hopper på Celine-bølgen og er kvindER, er jeg jo bare ligesom alle de andre

og

2) når alle de andre igen har glemt, at bløde nuancer er pæne og rolige og feminine, vil jeg være håbløst umoderne.

What's the point? Really...?

Billede: The Sartorialist

Mode

"Det interessante ved den rigtigt klædte er altså ikke, at han eller hun følger moden, for det gør alle, men det ligger i den rigtigt udtænkte umærkeligt fine afvigelse fra moden, som klæder den enkelte..."

PH

Billede: The Sartorialist

Dedikeret

Jeg har en kæmpe stak af gamle Costume-numre liggende hjemme på mit gamle værelse. De var simpelthen for tunge at slæbe med, da jeg flyttede, så kun de allervigtigste (og seneste) numre klarede udvælgelsen. Men efter at denne måneds nummer var landet i postkassen, sagde jeg mit abonnement op. Flere års trofast Costume-læsning er sandsynligvis ved vejs ende. Først og fremmest af økonomiske årsager. Men også, fordi jeg oplever, at der efterhånden er andre magasiner, jeg ligeså gerne vil læse. Magasiner, som også fokuserer på kultur og livsstil - og det i langt større format end Costume af og til gør. Det skal måske lige nævnes, at det altså ikke er den slags med parforholds-tests og læsernes pinlige historier. Sådan noget er sjovt nok i bilen på vej til Grækenland, men det føder altså ikke min hjerne tilstrækkeligt til hverdag. Nej, jeg er begyndt at have et stort behov for at leve i verden. At læse bøger, se film, måske gå på en udstilling en gang imellem eller i hvert fald læse om den. Finde fine ting til at indrette mit hjem med. Og selvfølgelig, SELVFØLGELIG at læse om mode. Men moden skal ikke være så eksplicit. Det skal jo være en del af mig og alt det andet. Det er det, mode er for mig.

Så med 2009 siger jeg farvel til et gammelt jeg, som i og for sig ikke har været der i lang tid. Nu er det tid til at gå videre.

Billede: costume.dk

Phew...

Der er sgu da ikke noget at sige til, at man taber pusten en gang imellem. Jeg var væk i en uge. Nu dømmer Jak & Jil 80'erne ude. Godt, man ikke ligger under for den slags... ahem. Nej, seriøst, jeg har ikke været så vild med den helt gennemførte 80'er-ting. Men alligevel.

Billede: Jak & Jil

Den eneste ene

Jeg fandt pludselig mig selv i færd med at lægge følgende kommentar hos Bloggerella:

"Suk, Marni... gotta love it! Jeg har faktisk først fået øjnene rigtig op for mærket det sidste halve år. Men til gengæld har jeg det lidt, som om jeg har fundet en soulmate, eller i hvert fald sådan én, som man kan udvikle sig sammen med. Det er ligesom om, jeg fik øje på det, på et tidspunkt, hvor min egen stil også var lidt på vej i den retning - så det er virkelig en stor inspiration lige nu. Så tja, jeg er personligt ret glad for, at der er én med researchen i orden, som kan inspirere mig endnu mere :)"

Og så var det, jeg kom til at tænke... Er det kun mig, der af og til - for ikke at sige ofte - benytter parforholds-terminologi til at beskrive mit forhold til mode?