Lige nu

vil jeg så gerne have:

Prikkede strømpebukser (why, oh WHY købte jeg dem dog ikke i går, da jeg stod med dem i hånden, og egentlig kun var taget i byen med det formål??)

Pudderfarvet, feminin top uden ærmer

Langt, bredt tørklæde. Make room, Ulla!

Lille Chanel-jakke-lignende cardigan i mørkeblå

...

(listen fortsætter, men jeg er jo på et stramt budget) + (Har I i øvrigt snart fået nok af at høre om det?)

Billede: Style.com

Afslapning

Jep, jeg vil tilbringe min lørdag sådan her. Bytter dog de skulpturelle plateau-sko ud med en omgang faglitteratur...

Billede: Karlascloset.com

"We also saw a new woman make an appearance, fresher, softer than previous seasons, you remember, the one that dressed all in black, perched in killer heels and covered in studs… The woman today has pink cheeks, wears camel, khakis, and a messenger bag because it’s more comfortable.

I don’t know about you, but this definitely made me so wonderfully hopeful about the future. Do you feel the same way I do? What were your favorite collections?"

-Garance Doré

Jo, jeg er da håbefuld, på min egen fatalistiske måde. Jeg er da glad for, at verden kan se, at den feminine, stærke og ikke mindst camel-klædte kvinde er det bedre - og mere kvindelige - alternativ. Men helt ærligt, det kan verden jo ikke. Om få år er vi tilbage til nitter og power-skuldre, platinblond hår til sort, sort og sort. Og så kommer angsten, fordi

1) mens hele verden hopper på Celine-bølgen og er kvindER, er jeg jo bare ligesom alle de andre

og

2) når alle de andre igen har glemt, at bløde nuancer er pæne og rolige og feminine, vil jeg være håbløst umoderne.

What's the point? Really...?

Billede: The Sartorialist

Og hvorfor

vil jeg dog flytte fra landet, hvor regnvåd jord i mild forårsluft dufter allerbedst?

Billede: Sofia Coppola i UK Vogue, august 1994

(Ikke) Interesseret

Hende der Acie flytter fra storby til storby og kaster sig ud i det ene eventyr efter det andet... Hvorfor kan jeg ikke finde ud af sådan noget? Hvorfor bliver jeg så sindssygt misundelig af at læse om det? Og så ked af det? Jeg gider jo ikke engang følge hendes blog. Hvorfor gør jeg det så? Fordi. Det var jo mig, der burde flytte til solrige Californien, hvor det aldrig bliver mørkt og man ikke får vinterdepressioner. Hvor man går i fine kjoler og høje hæle og ikke skal bekymre sig om cyklens og modens anatomier og uforeneligheder. Hvor man læser til eksamen i løbet af en 1,5-minuts montage til glad indierock.

Hvor man er glad, måske?

Billede: Ved ikke

Forår

Jeg synes, den her kjole er meget, meget fin.

Billede: H&M

Post Scriptum

Det gode ved usynlige venner er, at de helt og holdent er et produkt af en selv, et udtræk af ens tanker. Man må bare lære at anerkende de tanker. Og sig selv.

Om usynlige venner

Her ligger jeg og er syg. Og totalt urolig og stresset over, at jeg i forvejen har spildt al for megen studietid til, at jeg kan tillade mig at spilde mere. Og stresset over, at om jeg så bruger min tid fornuftigt, så ved jeg ikke, om det, jeg får ud af det, kan bruges til noget senere.

Men forleden gik noget op for mig: Selvom jeg på et tidspunkt skulle finde ud af, at jeg vil bruge min tid på noget andet, så er denne tid ikke spildt. Det er vigtigt, vigtigt, vigtigt at huske på! Heldigvis er der andre rundt omkring, som kan hjælpe mig med at huske det. Som Betty. Hun kigger på mig ud gennem computerskærmen på en måde, som om hun tænker, at det er ligemeget, om jeg allerede er bagud i forhold til de 20-årige moderedaktører på forreste række til modeugen. Fordi jeg er ved at blive et menneske. På en anden - og langt mere menneskelig - måde.

Billede: le blog de Betty

Og meget mere kærlighed

Hjernen arbejder langsommere om vinteren.

Til gengæld banker hjertet hurtigere om sommeren.

Billede: Le Love

Penge er kun papir

Men hvem der dog bare havde 2600 kr til et par Acne Pistol ankelstøvler!

Billede: Acne Online Shop