"We also saw a new woman make an appearance, fresher, softer than previous seasons, you remember, the one that dressed all in black, perched in killer heels and covered in studs… The woman today has pink cheeks, wears camel, khakis, and a messenger bag because it’s more comfortable.

I don’t know about you, but this definitely made me so wonderfully hopeful about the future. Do you feel the same way I do? What were your favorite collections?"

-Garance Doré

Jo, jeg er da håbefuld, på min egen fatalistiske måde. Jeg er da glad for, at verden kan se, at den feminine, stærke og ikke mindst camel-klædte kvinde er det bedre - og mere kvindelige - alternativ. Men helt ærligt, det kan verden jo ikke. Om få år er vi tilbage til nitter og power-skuldre, platinblond hår til sort, sort og sort. Og så kommer angsten, fordi

1) mens hele verden hopper på Celine-bølgen og er kvindER, er jeg jo bare ligesom alle de andre

og

2) når alle de andre igen har glemt, at bløde nuancer er pæne og rolige og feminine, vil jeg være håbløst umoderne.

What's the point? Really...?

Billede: The Sartorialist

Indviklet

Kan livet virkelig være så enkelt?

Jeg ved ikke helt, hvor jeg er lige nu. Til stede er jeg ikke, det er helt sikkert. Men det føles, som om jeg dag for dag finder lidt mere ud af det. Tænk, at det skal være nødvendigt at huske sig selv på at blinke og opdage, at man faktisk bare sidder ved sit skrivebord og skal læse to kapitler i en bog, og at verden ikke ligger på ens spinkle skuldre. Og tænk, at det faktisk kun lykkes mig få gange på en hel dag. Det er ikke mærkeligt, at jeg ikke udretter synderligt meget og dog føler, at jeg aldrig har et øjebliks ro.

Billede: The Sartorialist

Pige med butterfly

Jeg elsker det. Virkelig god stil. Nem at efterligne.
Billede: The Sartorialist