jag går inte upp ur sängen för mindre än 10 000 spänn.

Der er en sag, som de seneste dage har fået mig til at sidde klistret til computerskærmen, og det er valget i Sverige. Ikke fordi det som sådan interesserer mig, udover at det egentlig er lidt spændende at følge med i, fordi det på mange måder minder meget om valg i Danmark. Nej, hovedårsagen er, at der er opstået voldsom furore på grund af partiet Moderaternas brug af bloggere som "ambassadører". Jeg bruger det ord, fordi det er det, de omtalte bloggere selv betegner forholdet som. Hele sagen begyndte med, at nogle af de ret prominente bloggere skrev lidt om Moderaterna her og der. Michaela Forni, som jeg følger fast og hvis rolle i dette jeg derfor er mest opdateret på, viste først en valgfilm, som handlede om kærlighed på jobbet, og som hun skrev at hun syntes var så fin, så fin. Hun understregede samtidig, at det ikke nødvendigvis var, fordi hun ville stemme på dem, men at hun var meget interesseret i valget og ville skrive mere om sine personlige holdninger senere. Senere fulgte så flere indlæg, hvor hun erklærede, at hun faktisk ville stemme på Moderaterna. Hun gav udtryk for, at hun var særdeles begejstret for den politiske diskussion, der opstod på hendes blog, men bad folk om at holde en sober tone. Forståeligt. Jeg fulgte spændt debatten, og det har hele tiden været min opfattelse, at langt de fleste har stillet hende nogle meget oplyste og kritiske spørgsmål på en rigtig fin måde. At der er nogle få, som går over stregen (fra begge politiske fløje!) er vel at forvente, især for en blogger, der er vant til at få spydige kommentarer om, hvad hun ellers skriver på bloggen.

MEN. Undervejs skete der så det, at der kom en artikel på nettet, som videregav et rygte om at Moderaterna skulle have givet en række bloggere (heriblandt frøken Forni) 10.000 kr for at skrive et antal indlæg om dem. Og så begyndte kritikken og spørgsmålene (forståelig, synes jeg) at flytte sig fra det politiske til denne sag. Men der gik, så vidt jeg husker, flere dage, før bloggerne selv udtalte sig. Og da de endelig gjorde det, var det med vage forklaringer, som at de havde fået betaling for at arrangere et event for partiet, men ikke for at skrive indlæg - eller at de slet ikke var blevet betalt - osv. Ikke helt overensstemmende forklaringer. Moderaterna har derimod udtalt, at de har betalt nogle bloggere for at være "ambassadører" for partiet, for at nå ud til de unge førstegangsvælgere - og så kan man jo spørge sig selv, om det så er noget, de kun er, mens de er til en enkelt begivenhed, eller om det er noget, de er indtil efter valget... Men det er sådan set ikke det alvorlige. Jeg synes, det værste ved den her sag, er, at bloggerne ved deres adfærd har udstrålet, at de prøvede at skjule noget. Deres blogge er personlige, og de skriver om deres job og dagligdag i dem. Derfor synes jeg også sagtens, de kan skrive politiske holdninger i dem. Især hvis det er en del af deres job at arbejde for et parti til et event. Men så burde Michaela Forni have skrevet fra starten, at hun ville stemme på Moderaterna, og at hun var blevet ambassadør for dem for at hjælpe deres valgkamp. Så enkelt kunne det have været! Derefter kunne hun have skrevet så meget, hun ville, om deres film og deres politik, og opfordret til diskussion i en sober tone. I stedet valgte hun at skjule sit professionelle samarbejde med et parti, som hun helt åbent støttede i sin blog. Og hun valgte at ignorere hundredevis af kommentarer og spørgsmål. Hvilket fik hende til først at fremstå som en, der ikke var særligt godt inde i partiets politik (pga. argumenter, der lyder som taget ud af en pjece), dernæst som en, der var købt af partiet, men prøvede at skjule det. Og senere endnu - både på twitter og bloggen - som en, der ikke har respekt for sine læsere, med mindre de er enige med hende.

Det bedste, der indtil videre er kommet fra Michaelas egen side, var da hun for et par timer siden tweetede:

jag går inte upp ur sängen för mindre än 10 000 spänn.

Med mindre det altså er ment som en spydig bemærkning til læserne, som hun nu flere gange har udvist noget, der minder om afsky, overfor. For jeg tror, hendes eneste mulighed for at komme ud af denne sag med værdigheden i behold er a) at vise selvironi og overskud nok til at lave sjov med den, og b) at komme med en ordentlig undskyldning til læserne for hendes håndtering af samarbejdet med Moderaterna og læsernes spørgsmål til samme.

Af hensyn til længden på dette indlæg, har jeg været nødt til at skære nogle detaljer væk. Men jeg vil på det kraftigste opfordre alle, der interesserer sig for politik, kommunikation, reklame, blogge, samfundet eller noget lignende til at sætte sig ind i sagen og følge dens udvikling. Indtil videre har Stureplan.se, hvor Michaela og en anden "ambassadør" blogger, fjernet alle deres indlæg vedrørende politik!