onsdag den 3. november 2010

3 grunde til, at du (sandsynligvis) aldrig ser mig i høje sko

  1. Høje hæle passer så uendeligt dårligt ind i min hverdag. Al den cyklen op og ned ad bakker (hvilket er en uundgåelighed i Århus - ligesom brostenene!) er bare lidt for megen fysisk udfoldelse til, at jeg gider at være begrænset af tøj eller sko
  2. Min højde. Jeg er ret lille. Eller, sådan normalt lille vel; 165 cm. Og jeg ønsker på ingen måde at være højere. Det er en del af mig at være lille. Og jeg føler mig helt forkert til mode, når jeg pludselig skal se ned på folk, når jeg snakker til dem. Til gengæld føler jeg mig fin og feminin og sød, når jeg er min egen højde.
  3. Min personlighed. De er bare ikke forenelige med mit ønske om at være mobil, i stand til at bevæge mig frit omkring stort set alle vegne. Og det er ikke engang selve realiseringen af det, der er det afgørende - men det er det, jeg ønsker at udstråle. I høje hæle udstråler man på et eller andet plan, at man mest er til pynt. Det er også derfor, du (helt sikkert) aldrig vil se mig med lange negle.

4 kommentarer:

  1. Gud, hvor kunne de tre grunde være skrevet af mig! Eneste forskel: Jeg er 163 cm ;-)

    - Katrine

    SvarSlet
  2. Katrine: Det er så dejligt at høre, at der er andre derude. For helt ærligt, de der meterhøje stiletter ser fantastiske ud på skærmen, men når jeg ser folk med dem på gaden, synes jeg bare, det er noget helt andet...

    SvarSlet
  3. De ser fantastiske ud! Men Jeg er faktisk nået til det punkt, hvor jeg bare skynder mig forbi dem, for der står ikke Katrine på dem. Jeg har det også næsten dårligt, når en veninde (som i weekenden f.ex.) jublende og stolt trækker et par nye stiletter op af tasken, som hun bare MÅTTE eje - og jeg så forsøger at smide mit bedste pokerface på :D

    SvarSlet
  4. Katrine: Ha ha, nå, jeg kan nu stadig godt sætte pris på de fine sko på sådan et kunst-agtigt plan - og lidt misunde dem, der bare kan få det til at virke. Faktisk har al den snak om sko lidt fået mig til at overveje at tage dem på en gang imellem til mere festlige lejligheder. Altså, bare en sjælden gang imellem! :)

    SvarSlet