mandag den 13. december 2010

12. december - I min håndtaske

I min håndtaske har jeg for tiden det, jeg altid plejer at have med. Det vil sige alt det, jeg kan komme ud for at skulle bruge i løbet af den tid, jeg er væk hjemmefra. Jeg er dog blevet bedre til at skære ned, i takt med at jeg er blevet mere afslappet omkring mig selv. En nogenlunde standard-liste er dog stadig følgende:

  • mobiltelefon
  • pung
  • læbepomade
  • creme til hænder og ansigt (altså den samme...)
  • pudder
  • hårelastik og hårnåle
  • (nøgler har jeg altid i jakkelommen)
Jeg har egentlig længe ønsket mig evnen til altid at have disse vigtigste ting liggende samlet et eller andet sted, så jeg lige kunne smide dem i en taske efter ønske, når jeg skulle ud af døren. Men det er lettere sagt end gjort, når man, hver gang man kommer ind ad døren, smider tasken så hurtigt som muligt og sætter sig ved computeren eller liiige tager 10 minutter foran fjernsynet. Og så, efterhånden som man får brug for læbepomade og creme tager disse ting op og lægger dem tilfældige steder... Efterhånden har jeg alligevel en mental liste over nødvendighederne, så det tager altså ikke mange minutter at have tasken pakket - og hvorfor så gøre alt det ekstra arbejde for at holde orden*?

*I øvrigt én af mine livsfilosofier, lader det til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar