torsdag den 16. december 2010

16. december - Mit første kys

Nej, det er der virkelig ikke nogen grund til, at I skal indvies i. Mit første kys var ikke noget særligt. Det var længslen efter at prøve det, ligesom alle de andre, og have noget at snakke med om i skolen om mandagen. Sådan var mange af mine første kys. 
Til gengæld har jeg siden fået mange flere af den ægte slags. Dem der kilder i maven og betyder, at der virkelig er en særlig forbindelse - og ikke bare prøver at skabe den. Dem er jeg glad for, allesammen. Og ham, der kysser mig nu, han bliver forhåbentlig ved med det rigtig længe. 
Jeg er bedst til kys, der varer ved, længe efter at de er sluttet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar